Mød en medarbejder: Christian Larsson

Navn: Christian Larsson
Stilling: Nordic Sales Manager
Alder: 44 år
Baggrund: Akademiøkonom
Fritid: Løb, mad, vin, venner og familie
Kom til SweetSpot: 1. januar 2019

Hvad er din baggrund?

Jeg har aldrig lavet andet end at sælge. Det har jeg gjort i 20-25 år efterhånden.

Jeg har solgt inden for mange forskellige brancher, men jeg startede i telebranchen. Her var jeg både i forhandler-, grossist- og producentled. Og så har jeg været selvstændig med egen butik, hvor jeg solgte telefoni til virksomheder. Efter det kom jeg ind i IT-branchen hos ATEA, hvor jeg også solgte ind til retailkunder og fik ansvaret for at vækste retailkæder.

Så jeg har lang erfaring med, hvad man som butik og kæde lægger vægt på, uanset om det er en PC eller et stykke slik, man vil købe ind. Jeg er også vant til at være en del af virksomhedernes strategi. Det prøver jeg hele tiden at tappe ind i og se, hvordan SweetSpot kan blive en del af virksomhedens strategi om vækst og kundeservice frem for bare at være endnu en leverandør af Coca Cola.

Så man kan sige, at jeg har retail og detail i blodet.

 

Hvorfor valgte du SweetSpot?

Jeg hørte om SweetSpot gennem vores direktør, Nicolai. Min datter og Nicolais papdatter går i klasse sammen og derfor kendte vi lidt til hinanden. Da jeg søgte nye udfordringer, havde Nicolai været ved Xerox i mange år og havde derfor et stort netværk, som jeg gerne ville benytte mig af. Men det kom aldrig videre end til ham, for han havde en opgave, der var så spændende, at jeg ikke kunne sige nej til den.

Det viste sig, at SweetSpot var et sted, hvor jeg kunne få nye udfordringer og hår på brystet i forhold til Norden, ledelse og strategi og eksekvering. Og det var lige det, jeg ledte efter.

I alle de virksomheder, jeg har arbejdet i, har jeg været med til at starte nye ting op. Så det at komme fra en kæmpe virksomhed til en lille virksomhed, hvor man selv er herre over alle processer og ikke bare selv kan lave sin egen strategi, men også være med til at forfølge den og få succes med den har været smadderspændende. Det er en proces, jeg synes, er meget, meget interessant og også synes jeg er god til.

 

Hvad er din rolle og dine daglige arbejdsopgaver i SweetSpot?

Som Nordic Sales Manager, har jeg ansvaret for alt salg i Danmark, Norge og Sverige. I det daglige har jeg derfor dialogen med vores kunders hovedkontorer og er ude at jagte nye kunder. I 2019 havde jeg fokus på de danske kunder for at lære markedet og vores eksisterende kunder at kende samt udvide vores kundebase i Danmark. I 2020 udvider jeg det fokus til også at inkludere Sverige, hvor vi ser, at en større del af markedet er klar til vores løsninger.

Hvordan er kulturen hos SweetSpot?

Vi er et ret lille team, så vi er tæt knyttet sammen. Her er plads til, at vi kan hygge os og grine samtidig med at vi kan være seriøse og knokle. Det giver en fed stemning og gør det til et levende sted at være. Der er også plads til, at man kan blive sur, hvis der er noget at blive sur over. Så er det bare at sige det og få det ud, så man kan komme videre. Andet bliver da for kedeligt!

Man kan sige, at vi er lidt som en lille familie. Vi har den gamle, direktøren, som faktisk ikke er ældst, for det er mig. Vi har en mor og far, som er Therese og jeg. Chris og Christian er den skøre tante og onkel. Og så har vi vores kundeservicemedarbejdere, som for det meste er unge CBS-studerende.

Vores roller ligner måske lidt dem, vi også har derhjemme. Så far kan godt blive lidt sur, hvis der ikke bliver gjort, som der bliver sagt og mor skælder ud over, at man ikke slår toiletbrættet ned.

De studerende, som kommer ind i SweetSpot, får en masse indsigt i, hvordan det er ude i det virkelige erhvervsliv. Samtidig er det lidt en livets skole, for som mor og far øser vi jo også ud af til dem af al vores erfaring, når de kommer med alle deres sjove historier og ting, de gerne vil vide mere om i livet. Det giver mig utroligt meget at kunne give videre.

Så alt i alt er jeg virkelig glad for at arbejde i SweetSpot og glæder mig til endnu et år, hvor jeg kan udvikle mig personligt og fagligt. Og så glæder jeg mig til at se virksomheden vækste og udvikle sig. 

SWEETSPOT A/S

SweetSpot er din rådgiver og sparringspartner, når det kommer til impulsvarer. Med over 25 års erfaring i hele Norden rådgiver vi dig med de bedste anbefalinger og håndtering af indkøb og levering af impulsvarer, så du kan fokusere på din kerneforretning.

KONTAKT OS

SweetSpot A/S
Nybrovej 97
2820 Gentofte
support@sweetspot.me
(+45) 39 61 76 22
CVR 39 71 24 23

VIL DU HØRE MERE?

Vi er altid interesserede i nye henvendelser, og tager gerne en dialog om mulighederne. Kontakt os nu og find ud af, hvordan vi kan hjælpe dig.

STAY IN TOUCH

Hold dig opdateret via Facebook, hvor vi løbende deler inspiration, nyheder og cases.

Cart Item Removed. Undo Have a coupon ?
  • No products in the cart.